Tvangsfjernelse

Jeg yder gratis advokat bistand i forbindelse med sager om tvangsfjernelse. Efter
loven er kommunen forpligtet til at betale for din advokat.

Jeg har mange års erfaring i sager om tvangsfjernelse og jeg har repræsenteret både forældre og børn i forbindelse med møder i kommunernes Børne- og Ungeudvalg, Ankestyrelsen og retten.

Du er altid velkommen til at kontakte mig på telefon 22 89 86 68 – ellers kan du
sende en besked på min kontaktformular. Herefter kontakter jeg dig hurtigt.

Som udgangspunkt dækker jeg sager på hele Sjælland.

Reglerne om tvangsfjernelse af børn findes i Serviceloven.

Hvis din sag skal behandles i Børne- og Ungeudvalget vil din kommune udarbejde
en indstilling i sagen. Indstillingen skal indeholde en begrundelse. I mange sager
bliver der udarbejdet en børnesagkyndig undersøgelse og der indhentes udtalelser fra relevante institutioner. 1 uge før et møde i Børne- og Ungeudvalget skal kommunen fremsende en samlet bilagspakke således, at du fuldt ud bliver gjort bekendt med alle sagens oplysninger.

Ifølge Servicelovens § 58 kan tvangsfjernelse finde sted, hvis der er åbenbar risiko
for, at barnet eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund
af:

  • utilstrækkelig omsorg,
  • overgreb,
  • misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller lign.,
  • andre adfærds eller tilpasningsproblemer.

Jeg lægger vægt på at hjælpe dig igennem forløbet og at give gode råd. Jeg sørger også for at du får korrekt information omkring dine rettigheder. Sager om tvangsfjernelse er meget indgribende og det er derfor ekstra vigtig at du får den rigtige hjælp.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.